tirsdag den 3. november 2009

I teknologiens Champions League?

ESSS navnet på et nyt stærkt smitsomt influenzavirus - eller ny europæisk bank pakke? Nej, det er forkortelsen for for et meget stort europæisk initiativ, der bliver placeret Øresundsregionen. For alle med kontakt til life sciences i regionen bliver det som at få Real Madrid's Nou Camp som nabo.


Med rette havde MVA's årsmøde i sidste uge fokus på beslutningen om at European Spallation Source Scandinavia (ESSS) skal ligge i Lund. Det europæiske samarbejde er en enorm investering som ved hjælp af neutroner vil gøre det muligt at studere (biologiske) materialer i en hidtil uhørt detaljegrad.


Anlægget er en videreudvikling af tidligere tilsvarende fx CERN, som har været arnested for udklækningen af adskillige nobelpristagere. Det bliver placeret i Lund, og den effekten på den regionale udvikling - specielt i Skåne er vel beskrevet. Således forventer man i Skåne en tilvækst i 700 nye job per år!


Med en etableret fast forbindelse over Øresund til Skåne og med en på den danske side af broen vågnende forståelse i arbejdskraften for at man kan søge arbejde øst for Copenhagen Airport åbner det unægteligt for nogle spændende muligheder. Læg så dertil, hvis Region Hovedstaden aktivt går ind i arbejdet for at blive en del af udviklingen.


Få uger fra et regional valg og med et valg til folketinget som allerede synes skudt igang vil jeg lytte efter viljen til at blive en del af denne mulighed - som det konkluderes i analysen af den svenske regionale udvikling: "The greatest risk with the ESS project is that the player in the region do not exploit all the opportunities the facility generates."







Det visionære kig på fremtidens Skåne og ESSS