mandag den 24. august 2009

Ur-mennesket i Den globale Landsby?

Nu kom der endelig positive nyheder



Det var glædeligt at læse på forsiden af avisen idag, at de første tegn på at nedgang nu er vendt til fremgang.



Fortsætter disse toner, kan vi håbe på at de lyse tanker forstærker effekten, som vi nu det seneste år har set det modsatte, at dårlige nyheder har givet negative reaktioner, som har givet flere dårlige nyheder, som.....



Men jeg håber, at vi kan se fremad, og at vi igen tør turde.



Vi har i min levetid set dårlige og gode tider komme og gå, og ingen tvivl, dennegang var helt sikkert ikke sidste gang. Derfor er det interessant at tænke på om vi så har lært noget af det seneste år: Mange mennesker er mere eller mindre uforskyldt blevet påvirket, og har fået deres liv ændret radikalt, var det nødvendigt? Dem der har engageret sig med høj risiko, har vidst at der var noget at tabe; men de mange som har fulgt experters råd, og har mistet job eller opsparing - var de bare underlagt konsekvenserne af en stadigt hastigere forandring af verden?

Det er min forståelse, at det moderne menneske, som skal operere i den globale landsby, ikke har forandret sin grundlæggende måde at reagere på siden Homo Sapiens blev skabt på de afrikanske stepper. Hvis det er sådan fat, har vi så fået bragt vores verden til et punkt, hvor vi har sat vores egne forudsætninger for at trives ud af spil?