Viser opslag med etiketten projekter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten projekter. Vis alle opslag

onsdag den 28. oktober 2009

Hvilket brand bestemmer?

I dag er der bred enighed om at et stærkt virksomhedsbrand er et vigtigt aktiv når der skabes forretning. Vil globalisering og ny økonomi ændre det?


I vidensøkonomien er det en mulighed, at værdierne vil blive skabt i (virtuelle) netværk af ressourcepersoner, der byder ind med deres expertise mens opgaven bliver løst.

I den verden, er det netværkets navn eller tilgangen til  specifikke ressurcer der gør forskellen når ordren skal placeres?


I dag udgøres de store brand af de værdier som binder virksomhedens resourcer sammen, det er virksomheden som skaber ressourcernes identitet. Fx er det et kvalitetsstempel at en læge er ansat på Rigshospitalet, en skuespiller arbejder ved Det kongelige Teater, eller at en fodboldspiller starter for Bayern München.


Hvis opgaverne i stigende grad i fremtiden løses af resource personer, som samles ad hoc for at løse et givet projekt - måske samtidigt arbejder på (konkurrerende) opgaver er "selling point" så placeret i de pågældende resourcers profil?

- Med andre ord bliver sponsor kontrakten placeret i Real Madrid fordi Ronaldo spiller der, søger vi kræftbehandling på de sygehuse, der har tilgang til verdens bedste onkologer og vælger vi at købe vores IT løsninger i virksomheder, der samarbejder med anerkendte experter? Betyder det noget, at virksomheden har et navn, eller er vores ønske om at være i sikre hænder størst?


Hvis det samtidigt indebærer at ressourcerne søger hen, hvor chancen for at udleve karriere visionerne er størst, og hele tiden begrænser engagementet til konkrete opgaver, hvilke udfordringer stiller det fremtidens organisationer? 

Hvilke overvejelser starter det hos dig?

fredag den 9. oktober 2009

På jagt efter nye mål


Vil vidensøkonomiens indtog tvinge os til at restrukturere vores virksomheder - og nytænke ledelse?

Mange forestiller sig, at vi "snart" opererer i løse netværk og kun arbejder sammen så længe vi er på samme projekt. Hvis det sker, er det rimeligt at antage, at ændre relationerne i vores arbejdsstrukturer - medarbejder til medarbejder og medarbejder til chef.

Som leder kan du naturligvis mene, at du har det nødvendige i din værktøjskasse for at håndtere dette scenarie. Vælger du derimod at lade din indfølingsevne fortælle dig, at her er en ny dimension af ledelse, og en række nye muligheder for at øge din konkurrenceevne, så lyt med på DR1's Netværket.

I denne udsendelse udvikler landstræner - Ulrik Wilbek, rektor på Den Europæiske Filhøjskole Søren Høy og phD i religionsvidenskab - Iben Krogsdal, scenariet at store dele af det midlertidige er skruet sammen af det midlertidige, som er blevet et grundvilkår i tilværelsen

mandag den 5. oktober 2009

Netværk og Vidensøkonomi



Der er utvivlsomt mange i små og store virksomheder, der i dag spekulerer over om det nu er tiden, at forlade den traditionelle organisatoriske model for at foreberede virksomheden til at det igen bliver opgangstider.


På HR messen Træfpunktet sagde Lars Kolind direkte. " Den funktionelle hierakiske organisation er udviklet til masseproduktion af biler!" Som sådan er den ikke til de udfordringer vi står overfor. I stedet skal vi have "people excellence", som "starter hos den enkelte medarbejder, og skaber rammer for menneskets udfoldelsesmuligheder - indenfor en paraply af værdier, mål og strategi."


Sort sol


Det lyder måske lidt "halleluja"; men når Lars taler om at værdier skabes, hvor der er bevægelse og kommunikation, ser jeg et billede for mig af tusinder af stære, der danner Sort Sol: Med et minumum af kommunikation, uden speciel ledelse skaber de enorme stæreflokke beskyttelse mod rovdyrs angreb (værdi).


Tilsvarende har vi i de seneste år set, at I virtuelle såkaldte sociale elektroniske netværk, kan der blandt homo sapiens arrangeres indsamlinger, gennemføres eftersøgninger og vælges præsidenter - uden et etableret system af ordrer, kun baseret på at mennesker af lyst udnytter deres ressourcer og personlighed, som de selv føler giver det meste til fællesskabet.


Læs selv Lars Kolind's blog - Kolindkuren